fredag den 10. januar 2014

Januar er udsalgstid!

Efter en dejlig lang juleferie er vi nu startet på et nyt arbejdsår. Sædvanligvis er vintermånederne en stille tid for vinduesfabrikkerne: hvem gider lige have "åbent hus", når sneen fyger om hjørnerne og kulden kryber ind over dørtrinnet? Nej, vi hygger os indendøre i varmen , fyrer godt op i brændeovnen, spiser noget lækkert og er sammen på en anden måde end i sommerhalvåret, hvor alle har så travlt med alverdens gøremål.

Denne vinter er dog ikke helt som de foregående. Hidtil har der været tale om en såkaldt "grøn vinter" . Det er rigtig dejligt, for dem som går meget op i boligens varmeudgifter. Og det er dejligt for dem, som hader at skulle ud at køre på is- og sneglatte veje. Men der er også nogle, som kigger længselsfuldt på langrendsskiene eller kælken og ærgrer sig over det regnfulde gråvejr. For gråvejr har vi haft masser af denne vinter, og blæst og regn er nu engang ikke ret mange danskeres yndlingsvejr!

Men når nu vejret er sådan, hvorfor så ikke få noget positivt ud af det? Januar er traditionel udsalgsmåned i detailhandlen. Nu hopper Kipa Vinduer med på vognen og holder udsalg!
Der skal ske noget. Vi gider ikke hænge med næbbet, mens vi venter på, at foråret kommer og sætter gang i det hele igen. Lageret skal ryddes, vi vil have gang i biksen ! Og det gør vi ved at sænke prisen med 20% på vinduer, yderdøre, udestueelementer og terrassedøre på lager. Men kun denne måned og kun på lagervarer. Der er til gengæld rigtig mange forskellige modeller på lager både i træ og træ/alu,
så havde du planlagt udskiftning af døre eller vinduer til sommer, hvorfor så ikke slå til nu? Det bliver ikke billigere og det er nu udvalget er størst.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar